Januar nyhedsbrev
I håb om at I alle har haft en jul, der var præcis som I ønskede, vil jeg ile med at sige Godt Nytår.
Det var faktisk meningen, at jeg ville have skrevet for flere uger siden, men der kom en nisse i vejen.
Bogstaveligt talt. Han hedder Peter og begyndte allerede i sommers at presse sig på.
Jeg troede, at han bare ville fortælle en hyggelig lille julehistorie og allierede mig med mine børn og FGU Nordsjælland om at forfatte en illustreret julekalender, som I skulle kunne høre på lydbog og følge med i på print.
Sådan skulle det tydeligvis ikke gå.
For Peter, der bor her på Den Lille Bitte Farm, ville fortælle sin slægtshistorie.
En historie, jeg først kunne sætte punktum i den 22. december.
Sådan kan det gå.
Jeg lover Jer, at I får mulighed for at læse og/eller høre den når vintermørket begynder at presse sig på igen om 10 måneder eller så.
Men nu er det helt andre ting, der presser sig på her på matriklen.
Både dyr og mennesker er ved at være godt trætte af mudder og mørk himmel.
Chicha er træt af, at vi ikke gider at være ude og kattene ligeså. De er til gengæld blevet virkelig gode til at fange uønskede gnavere. Til stor glæde for os alle.
Gederne fik til gengæld en adventsgave i form af en velkendt, hvid julebuk med en umiskendelig lugt: Miquel gen-indtog sin plads øverst i hierakiet 2. søndag i advent. På billedet hilser han på nr 2 på ranglisten: Blomst. Alt er fryd og gammen.
Obelix og Ribs har til gengæld kunne nyde godt af en af mine julegaver,
sider på deres løsdriftstald, som hidtil har været pakket ind i plast.
Nu kan de stå og ligge i tørvejr i en bunke halm og kigge ud på det store mudderhelvede. Naturen var så venlig, at storm-teste den umidlbart efter opsætningen..og den står der endnu.
Når foråret kommer får den en make-over, men ponyerne er allerede godt tilfredse.
Og apropos ponyerne:
Endnu en pony-relateret julegave til mig, i form af en vogn med mulighed for både en-spand- og to-spandsbrug, står nu og kalder på gårdspladsen.
Den skal have udskiftet træ, males og vi skal udtænke en prærievognsoverdækning. Jeg glæder mig meget til at gå i krig med den opgave og er taknemmelig for at Hr Farmer kender sin kones inderste ønsker :)
I får selvfølgelig lov til at følge med fra sidelinien både når det gælder vognen og planerne for Den Lille Bitte Farm i øvrigt. Det skal nok blive sjovt.
December-nyhedsbrev
Der har været bemærkelsesværdigt stille herinde i lang tid. Jeg ved det godt, men iler med at fortælle, at det kun skyldes, at der har været travlhed på andre fronter.
På dyrefronten har der været storeflyttedage.
Da efteråret flyttede ind med sine smukke farver, faldende varmegrader og generøse mængder vand, besluttede
skildpadderne ved et husmøde, at gå i hi netop som efterårsferiens gæster meldte sine ankomster; det lykkedes Hr Farmer og nogle af gæsterne at finde 5 ud af de 6 store, der nænsomt blev bugseret ind i deres drivhus, hvorefter udgangen blev spærret. Et par dage efter fandt han selv den sidste og kunne sige pænt farvel og på gensyn til sine skjoldede venner. De har nu fået et tæppe af hø ind i drivhuset og kommer forhåbentlig først frem, når forårssolen har overtaget magten igen.
De små skildpadder har også gravet sig ned til trods for at blive flyttet ind indendørs. Måske havde de spået, at hunmarsvinene ville flytte ind i samme lokale ugen efter, føde 6 unger og højlydt give udtryk for deres store glæde over at komme ind i varmen.
Ingen grund til at investere i National Geographic på tv. Der er (stadig) nok at se til og på med de vågne dyr.
Da stormen huserede over den lille bitte farm i efteråret, blæste kaninernes låg op (den kunne åbenbart haspe den op selv) og ud hoppede alle kaninerne. Bailey og Sonja hoppede hurtigt frivilligt ind i kaningården og Benny lod sig modvilligt fange en måned efter. Han nød ellers at være fri med Xenia, men havde vidst også savnet de andre lidt.
Xenia, der jo kun har boet på Den Lille Bitte Farm siden i sommers, nød til gengæld det frie liv indtil hun, ved et heldigt uheld (heldigt for os, altså), hoppede ind i den vintertomme marsvinegård og HAPS øjeblikket efter røg ind sammen med de andre tre.
De går fint i spænd sammen, omend Xenia ikke er så vild med Bailey, som jeg kunne ønske. Det er trods alt meningen, at der skulle komme angoraunger på et tidspunkt.
Bailey er blevet bedstevenner med Sonja og om lidt får Xenia sin egen løbegård ved siden af de andres.
Gederne opholder sig mest indendørs. De er ikke vilde med nedbør, hverken regn eller sne og synes til gengæld, at de burde få mad hverandet øjeblik. Blomst og Bob nyder at være kommet på førerpladsen igen og dermed kunne spise sig mætte før de andre. Det ses!!
De har alle været på slankekur og ligner ikke mere julekugler med ben, pels og horn.
Vi mennesker har nydt, at gedebukkelugten har været væk i nogle måneder og at vi har kunne klappe og fodre alle gederne nogenlunde stille og roligt.
2. Søndag i advent er freden dog forbi. Miguel vender hjem og
overtager alfa-pladsen efter forhåbentlig at have sørget for at efterlade en drægtig ged i det nordsjællandske.
Men..ingen jul uden en julebuk :-)
Det bliver rart at få ham hjem igen.
Hønsene nægter at lægge æg og bevæger sig nødigt ud, når sneen er der. De er ikke imponerede over dens skønhed og ville nok foretrække at kunne gå i hi, som skildpadderne.
Ænderne, derimod, virker til at være ret ligeglade med kulde og sne. Da deres lille vandhul er frosset til, hænger de istedet ud på nogle af naboernes marker.
Lad os håbe, at alle har købt de juleænder, de skal bruge og ikke bliver fristede af de store Berberiænder, der besøger dem.
Chicha og killingerne Kurt (Cobain) og Kaysa konkurrerer om, hvem der er bedst til at fange mosegrise, mus og rotter. Til stor glæde for os mennesker og knapt så stor glæde for gnaverne.
Ponyerne har længe huseret i frugthaven, hvor de har lignet bamser mere og mere for hver dag, der er gået og har sørget for at der ikke er så meget som et æble tilbage.
De er lige flyttet tilbage til deres fold og har besluttet sig for at spise sig gennem vinteren.
I håb om at I/Du derude har mulighed for at nyde det smukke vinterlandskab, ønsker vi alle en dejlig december måned og lover at vende tilbage med opdatering fra gedesammenføringen og andre vigtigheder.
Meget træt mor med sine helt nyfødte kid og en stolt far.
Det er svært at forestille sig noget mere kært..
Lidt om bagsiden af medaljen.
og forsiden...
Et lille stemningsbillede fra En Lille Bitte Farm
I er gået glip af noget.
Noget meget sørgeligt.
Jeg havde nemlig planlagt, at berette lidt fra den knapt så lykkelige del af det at være en lille farmer.
Forestil Jer en iskold, meget smuk vinter-dag. På et rundt bord-bænke-sæt med udsigten til en lille bitte sø, snedækkede marker og en blå, blå himmel sidder Fru Farmer i sin rød-blå flyverdragt og drikker kaffe af et termokrus imens hun beundrer udsigten med tårevædede øjne.
Kattene og hunden virker ikke til at have bemærket hendes sindstilstand, men klatrer og løber glade rundt om benene på hende. De har selvfølgelig heller ikke set hende sidde i stalden hele morgenen med favnen fuld af næsten nyfødte gedekid og prøve at få varme og liv i dem, imens deres mødre gik rundt og kaldte på dem.
Hund og katte husker måske kun, at hele farmerfamilien fór glade rundt aftenen inden og sørgede for at de nyfødte kid og deres mødre havde det varmt og godt.
Det er jo slet ikke optimalt, at sætte unger i verden sådan en tid, hvor temperaturen svinger mellem koldt og meget koldt om natten. Hvis man er en ged, altså. Hovedparten af farmerfamilien er faktisk født i årets første måneder, men vi fik lov at komme til verden indendørs.
De små kid overlevede ikke. Mødrene valgte af en eller anden grund at lægge dem v døråbningen og prøvede at passe dem alene.
Halvanden døgn efter, de var blevet mødre lå de istedet sammen og holdt varmen.
Gedemødrene, Bellis og Mikkeline, er mor og datter, og rykkede tæt sammen med Kiwi, Mikkelines søster og virkede ikke til at være utrøstelige. Resten af flokken, der ellers havde været lidt stille under hele kid-balladen opdagede, at der var kommet nyt hø i beholderne og glemte alt andet.
Og det var da meget godt, men ikke godt nok til at jage tristheden væk fra menneskene.
Og det var sådan cirka det, jeg ville have delagtiggjort Jer i.
Da Bellis´søster Bambi længe havde set meget gravid ud, brugte farmer-børnene den triste aften på at hente så meget halm hos halm-puscheren, naboen, at stalden kunne blive fóret med strå.
Og det var godt.
Næste morgen begyndte Bambi nemlig at se ud som om noget var på vej.
Endnu mere halm blev fyldt i stalden og der blev holdt øje med ..og ventet og ventet.
Fru Farmer var nervøs. Hvad nu hvis kiddene sad forkert. Da det var blevet eftermiddag og intet var sket, besluttede farmerfamilien at køre en tur ud i verden for at se på et nyt komfur ( der var røget samtidig med at varmen og det meste af el-en røg i huset, som derfor var næsten lige så koldt som stalden). Den lokale elektriker havde sørget for at få skik på varme og lys.
Gedernes ejer, Frk Farmer, kiggede til gederne inden bilen forlod matriklen.. netop som Bambi, helt af sig selv, havde født det sidste af 3 kid. I en hule i stalden, der er bygget til præsis det formål.
God ged. Der blev bygget en mur af halm omkring de nyfødte og deres meget trætte mor. Hun fik serveret sukker/salt-opløsning og gik igang med at spise af muren. Og sove. Efter lige at have givet sine kid mad.
Tidlig næste morgen hoppede Fru Farmer direkte fra sengen ind i flyverdragten for at se, om seancen med den udendørs sørgekaffe skulle gentages.
Det skulle den ikke. ikke helt. Et kid havde ikke overlevet natten. Da geder kun har to patter, er det ikke helt usædvanligt.
Bambi lå i sin hule og sov med to friske og mætte kid tæt til sig.
I skrivende stund har alle det godt.
Både dem med og uden kid.
Og Fru Farmer er ikke trist længere.
Det er en del af det at have dyr. For det meste går alt godt og man fortsætter glad og fortrøstningsfuld med at ville have dyr, og planlægger måske ligefrem at udvide dyreflokken.
Og så er der øjeblikke, hvor man overvejer, om det ikke ville være både nemmere og bedre og afhænde alle dyr og leve det semi-glade, uafhængige og nogenlunde bekymringsfrie liv helt uden.
Indtil videre har de øjeblikke heldigvis ikke varet ved. Ikke længe nok, til at jeg kan nå at skrive dem ned før noget dejligt sker.
Og en ting er hel sikker.
Gedekid er noget af det dejligste, der findes.
Henrykte, håbefulde vinterhilsener
fra Farmerne, der endnu engang er blevet erfaringer rigere.
Ps. fordi jeg ikke fik postet dette med det samme, nåede Kiwi at føde også. Både mor og kid har det fint :-)
(Billedet viser 18 t gamle kid med sin mor, moster og mormor.
Nyhedsbrev for september
September er skudt godt igang med en ødsel mængde solskin, som både planter, tobenede og firbenede har nydt godt af.
Der er blevet imponerende fredeligt i gedefolden efter at alle tre gedebukke flyttede i købet af den forgangne weekend:
Fader Miguel er venligst udlånt til et dejligt sted i det Nordsjællandske, indtil hans nye kæreste kan fremvise et eller flere kid. De to voksne har selskab af en kastrat fra et tidligere forhold og at dømme fra billeder ser M ud til at trives i den nye familiekonstellation. Det samme gør hans to voksne og meget kønsmodne sønner. De har skiftet vores familie ud med en større i nærheden og har en stort, dejligt område at boltre sig på og en stor flok mindre børn at hygge sig med, samt to venlige hængebugsvin.
Vi er alle meget glade for at dagene med bukke, der prøver at overgå hinanden i lugt, attitude og lyde for at imponere vore gededamer, er ovre. I hvert fald for et stykke tid. Onkel Bob er igen eneste hankønsvæsen i gedefolden, hans mor igen førergeden og efter at have set meget forvirrede ud igår, ser de alle en del mere afslappede ud nu.
Killingerne er nu blevet så modige, at de bevægede sig helt over i gedefolden for at se, hvad der skete.
I kanin-anlægget nyder angorahannen Bailey livet med sine to venner og ved slet ikke, at der på fredag flytter to dejlige kanindamer ind på DLBF.
Det bliver sjovt at se, hvordan det kommer til at gå.
I den lille hønsegård spankulerer de to mødre omkring med 10 dunbolde. De rugede tålmodigt halvdelen ud selv, før de fik rede-kuller. Da vi kunne høre små pip fra den anden halvdel, røg de i udrugningsmaskinen 1 dags tid før de klækkede og blev ploppet ned blandt deres søskende.
Hønsemødrene lod som ingenting og alle har det godt.
I den store hønsegård er nogle af kyllingerne fra påsken begyndt at lægge æg og vi har nu både hvide, lysebrune, olivengrønne og lysegrønne æg i bakkerne.
Vi sørger for at gemme nogle til de gæster, der har lyst til at købe helt friske æg i sjove kulører :-)
Herudover har Farmer-mormor sørget for at have tryllet nogle af de mange paradisæbler om til lækker gelé, der kan både smages og købes i forbindelse med besøg.
Og apropos besøg:
der er stadig ledige pladser de kommende to weekender, så hvis I har tid og lyst d. 16,17., 24 eller 25. september fra kl 10-14.
Husk at tilmelde jer seneste dagen inden kl 12 via messenger til Sandy Bunnag, kontaktformular på hjemmesiden eller sms til 4252 1056.
Den foreløbige vejrprognose byder på tørvejr og milde temperaturer og vi sørger bor nybagte boller, kage og både varmt og koldt at drikke.
Tag eventuelt et tæppe med og nyd udsigten til bittesmå marsvineunger, kyllinger eller nogle af de andre dyr.
Mange glade hilsener
Sandy og de andre små bitte farmere :-)
Mikkel/Miguel og Mikkeline i gang med hækkeafklip.
som far, så datter.
Sommer på Den Lille Bitte Farm
Vi er godt i gang med sommerløjerne og har nydt godt af besøg af både små og store.
Påskekyllingerne er blevet større, er altid sultne og kommer gerne hen og hilser på gæster.
Gederne hjælper med at omdanne hækaffald til gødning og snobrødspinde og marsvinene nyder godt af havens ukrudtsleverancer. De fik i øvrigt, en små-våd dag overdækket deres løbegård af nogle helt særlige gæster og de mange gnavere kan nu være ude i både sol og regn.
Ved samme lejlighed blev Obelix luftet og vi fortsatte træningen af Ribs. Måske kan du spotte en ridehjelm på det sidste billede? Vi er altid glade for en hjælpende hånd. Dene dag var absolut ingen undtagelse.
Den sorte and, Anders, har fået styr på tropperne, men sover stadig på vandet.
Om lidt har æblerne røde kinder og blommerne orange. Vi glæder os :-)
Den Lille Bitte Farm har åbent hele uge 30, så tøv ikke med at besøge os.
Program og tilmeldingsprocedurer er listet i det foregående nyhedsbrev.
Både høns og marsvin bød på underholdning på hver deres måde.
Vi ser meget frem til at fjerkræene begynder at lægge æg i et væld af farver. Indtil da hjælper de lidt med i haven.
Der er efterhånden en fin mængde marsvine-unger og mødre at fodre mælkebøtter til og , hvis man er heldig, at få lov at se helt tæt på.
Sommer på Den Lille Bitte Farm
Der har været lidt for stille her på siden, men det skyldes ikke at der intet er sket.
Imens solen har bagt og udtørret, har marsvinene igen stået model til lidt omrokeringer. Der er nu 6 voksne hunner og 4 små unger, så vi besluttede os for at flytte hannerne ud i en midlertidig løbegård og lade hunnerne få hele westernbyen.
Der har længe været bemærkelsesværdig stille i marsvine-afdelingen, men da ungerne og deres mødre blev lukket sammen med de andre, skete der noget.
Både de adopterede og de "gamle" kommer nu meget mere ud af husene og helt hen til lågen, når der fodres.
De er stadig ikke vilde med at blive taget op og nusset, men det vigtigste er at de har et godt marsvineliv.
Jeg er blevet så imponerede over disse kartoffelformede gnavere, at det næste nyhedsbrev bliver en lille reportage om dem.
Ponyerne har smidt vinterpelsen, men døjer alligevel med varmen. De hjælper af og til med at slå græs i frugthaven og bliver belønnet med klap og godbidder fra stuevinduet.
Midt i varmen er det ældste af farmerbørnene blevet student og det har selvfølgelig stjålet lidt tid og opmærksomhed, og genereret glæde :-)
Han har for nylig indkøbt fire yndige lysebrune moskusænder og har midt i festlighederne nået at ´bonde´lidt med dem. En af hans gaver var i øvrigt en le, som han betjener til et 12-tal. Det er ikke kommet på eksamensbeviset, men er til stor glæde for hans mor og alle dyrene :-)
Og apropos dyrene. De er blevet foreviget i en mere eller mindre sandfærdig beretning : "Da dyrene stak af", skrevet af undertegnede.
Bogen udkommer i løbet af sommeren og jeg skal selvfølgelig nok råbe højt, når man kan få fingrene i den.
Indtil da er der rig mulighed for at lære dyrene at kende IRL.
Vi holder åbent lørdag d. 1. og 8., samt alle dage fra 17. til 30. juli.
Tilmelding er påkrævet, senest kl 12 dagen før, meget gerne tidligere.
Vi lukker max 3-4 familier ind afhængig af alder og antal.
Pris: 50 kr/person, børn under 3 år er gratis ifølge af voksen. Dækker alle aktiviteter, undtaget bagværk og sodavand.
Medlemmer af Den Lille Bitte Farm kommer selvfølgelig gratis ind.
Skulle I få lyst til at invitere familie og venner til en hyggelig sammenkomst (max. 15 personer afhængig af alder) kan vi tilrettelægge et særligt program. Spørg bare :-)
Pinsehygge, ponyridning og perfekt vejr.
Pinsen bød på besøg af nogle af Den Lille Bitte Farms ganske særlige venner. Dyrene blev fodret og tilset efter alle kunstens regler og særligt gedeflokken og teenagekyllingerne nød at få godbidder i rå mængder og tilsvarende meget opmærksomhed (fotograferne blev så opslugt af det, at de helt glemte at tage billeder af det).
Der var på god gammeldags vis sørget for friskhøstet græs til alle pattedyrene.
Heldigvis blev det husket, da børnene skulle have en ridetur. I må tro mig, når jeg fortæller, at det var de helt store smil på både forældre og børn, der var fremme. Til gengæld fremgår det vist tydeligt at vejret og udsigten var perfekt til en tur på Obelix. Han opførte sig eksemplarisk til trods for sin varme vinterpels.
I hanmarsvineafdelingen var der sket et mirakel umidlbart inden pinsen; to små unger dukkede pludselig op og skabte en del turbolens.
Det hanmarsvin, der på mystisk vis havde undergået kønsskifteoperation uden vort kendskab, skulle hurtigt flyttes med sine unger og hverken de små eller den store var villige til at forlade saloonen og alle vennerne. "Gamle" følgere af denne side vil måske kunne mindes et eller andet med andre kønsbestemmelser, der er gået lidt galt, men bør venligst undgå at kommentere på det :-)
Fru Farmers far mener, at hun bør tilføje "Køns-u-bestemmer af diverse dyr" på sit cv. Mage til frækhed !!
Tilskyndet af fordoblingen af marsvin i hunnernes afdeling blev byggeriet af et western-inspireret hus til damerne påbegyndt. Vi lover at forevige øjeblikket, hvor det flytter ind hos de mirakuløse unger og deres venner. Flytningen fra han-afdeling til hun-afdeling gik iøvrigt perfekt med hensyn til modtagelsen. Marsvin kunne lære andre dyr og mennesker et og andet om sameksistens, men det er en sag der kræver
sit helt eget indlæg en anden dag.
Besøgene blev afsluttet med indtagelse af kaffe, boller og mazerinkager mm i farmens frugttræs-afdeling. Vi takker både besøgende, dyrene og vejrguderne for nogle dejlige dage og minder om at vi har åbent igen d. 4. juni og der stadig er ledige pladser.
Indtil da skal der ordnes uld (venligst doneret af venners får), Alpacaer skal klippes (hos Alpaca-walk i Skibby) og damernes hus skal bygges færdigt og flyttes.
Udekontoret lukkes ned for idag og Sandy og resten af farmerfamilien sender ønsker om en forhåbentlig veloverstået pinse og en herlig solskinsuge.
Der luges.
En morfar og hans barnebarn kører med vand
Plankelaksen godkendes, før den bæres ind til resten af maden.
Obelix og Ribs holder sig i nærheden af køkkenhaven.
Store Plantedage:
D. 13. og 14. var vi så heldige at have besøg af nye og gamle kendinge, der bidrog med muskelkraft, godt humør og plantevisdom, samt laks. lidt mundgodt og bålkundskaber. Både farmerfamilien og alle medhjælperne havde for travlt til at tage billeder, så jeg sætter min lid til at udfra det begrænsede billedmateriale alligevel kan fornemme, hvilken en fantastisk hyggelig (og produktiv) weekend, det var. Næste år gentager vi nemlig.
Vejrguderne sørgede for at sparke sommeren igang netop denne weekend og vi kvitterede med tilbehør til laksen, samt gulerodskage, mazarinkage, brownie, havrekager og brunsvigersnegle og kolde og varme drikkevarer.
Jorden var stenhård og solen bragede fra en skyfri himmel, så det var faktisk noget nær livsnødvendigt at få tanket op m. alt ovenstående:-)
Der blev gravet, luget, plantet og sået og dyrene nød godt af en lind leverance af ukrudt hele weekenden.
og hvad fik vi lavet?
Der blev flyttet små træer fra rundt omkring på matriklen til den nye hønsegård, så de fjerede skabninger kan få skygge og kirsebær om nogle år. Det er ikke den optimale tid på året til dette, men de var der, arbejdskraften var der og vi havde brug for dem andetsteds.
De nye permabede blev tilplantet med diverse bærbuske, jordbær og blomster.
Køkkenhaven, som blev anlagt sidste år, skulle udvides og befries for mælkebøtter og andet godt. Ponyerne, der har fold ved siden af, stod troligt og ventede på at sørge for at omsætte ukrudtet efterhånden, som det forlod jorden.
Det er iøvrigt planen, at den del af haven bliver en sanse- og smagehave for både beboere og besøgende.
Gedefolden fik trimmet kanterne, så græsset ikke udfordrer el-hegnet, og en lille hjælper og hans morfar fik luftet havetraktoren og sørgede for at levere vandforsyninger til de nyplantede træer.
Den Lille Bitte Farm takker og bukker for indsatsen og selskabet.
Må vi da ikke se billeder af bede og træer, tænker Du måske. Senere, kære læsere, senere. Indtil da kan I jo besøge os og få fremvist dem i levende live. Vi har åbent, som følger.:
Sommerens åbningstider:
(flere kan blive tilføjet afhængigt af behov og muligheder).
Pinseåbent: (stadig ledige pladser)
d. 27. og 28. Maj ml 10 og 14.
10: Dyrene fodres¨og I vises rundt.
11: Mulighed for ridetur på Obelix
ca.12: Der serveres kaffe,te og vand og der er mulighed for at købe boller, kage og sodavand.
ca.13: Gederne fodres.
Der er mulighed for at tage DLBF´s dyrequiz eller -dyrebingo.
Der er selvfølgelig også mulighed for bare at gå rundt og hygge sig, sidde på et tæppe eller en bænk og spise medbragt mad og studere dyrene:-)
Samme program er gældende:
I juni:
D. 4.,11. , 17. og 18. Juni.
og
Juli:
15. til 30., begge dage inklusive.
I juli vil der ligeledes være flere aktiviteter.
August og september- åbningstider offentliggøres i løbet af juni mnd.
Tilmelding er påkrævet, senest kl 12 dagen før, meget gerne tidligere.
Vi lukker max 3-4 familier ind afhængig af alder og antal.
Pris: 50 kr/person, børn under 3 år er gratis ifølge af voksen. Dækker alle aktiviteter, undtaget bagværk og sodavand.
Medlemmer af Den Lille Bitte Farm kommer selvfølgelig gratis ind.
Skulle I få lyst til at invitere familie og venner til en hyggelig sammenkomst (max. 15 personer afhængig af alder) kan vi tilrettelægge et særligt program. Spørg bare :-)
Dyreflyttedage:
Foråret er altid en travl, men fantastisk tid, hvor alting vokser og blomstrer og både planter og dyr kræver ekstra opmærksomhed på bekostning af hjemmeside og sociale medier.
Idag blæser det en halv pelikan (gad vide, hvor det udtryk stammer fra) og både dyr og have har nydt godt af opmærksomhed de sidste mange uger, så jeg udnytter chancen til at nedfælde et par opdateringer.
Kaninerne, Sonja og Benny, er endelig flyttet sammen med Bailey.
Sonja og Benny er hhv neutraliseret og kastreret, hvilke skulle gøre det nemmere at sameksistere med både hinanden og andre.
Bailey er ikke kastreret, da han helst skal være med til at få kaninunger til DLBF og ønsket var, at give ham legekammerater.
Kaniner lever i kolonier og har brug for andre kaniner for at trives, hvilket til gengæld oftest medfører en (alt for) hurtigtvoksende kaninflok.
Efter at have boet i et stort bur i kaninanlægget i et par dage med rig mulighed for at de tre kaniner lige kunne se hinanden ad, blev døren åbnet i sidste uge og fingre blev krydset.
Kaniner kan gøre stor skade på hinanden og jeg var derfor installeret v kaningården et par timer, for at holde vagt.
I kaninanlægget er der 3 boliger og mulighed for at grave sig sin egen under jorden.
Følgende skete: Bailey løb lidt efter Benny, som løb lidt efter Sonja. Så holdt de en pause ved siden af hinanden, hvorefter de to nye beboere opdagede at de kunne grave og at der var mulighed for at gemme sig. Efter et par timer gad de ikke løbe mere og havde mere travlt med at spise mælkbøtter og testgrave jorden rundt omkring i anlægget. Nu, en uge efter, spiser de af samme madskål, samtidig og ser ud til at nyde livet. Gudskelov.
Hunmarsvinene, Basse og Yui, holdt sig i deres medbragte huse i nogle dage efter deres indflytning og taget i betragtning, at de både havde skiftet deres indendørs base ud med en udendørs, havde fået 4 larmende naboer af hankøn OG skulle igennem negleklipning oa inden de blev lukket ud, er det vel fuldt forståeligt.
Marsvin er jo byttedyr og efter at have placeret adskillige krukker og græstotter, som de både kunne æde og gemme sig i, begyndte de så småt at komme ud og udforske verden.
I løbet af næste uge får de mulighed for også at sove i deres helt egen hattebutik.
Et par dage efter holdt kyllinger indflytningsfest i den store hønsegård og også denne flytning skete ret fredeligt; de tre store høns var mere interesseret i den mad, der blev serveret samtidig, end i de 24 nye indbyggere i deres hidtil så rummelige hønsehus og kyllingerne blev hurtige modige nok til at hoppe ud af huset og ud i det høje græs.
De holder sig stadig i umidlbar nærhed af hønsehuset, men er meget tillidsfulde og kommer alle hen til dem, der måtte forvilde sig ind i hønsegården. Sæt nu der var mad :-)
I den lille hønsegård har også Silkehønsene oplevet noget. Efter lige at have nydt freden for de 3 store høns et par dage, lagde 3 ud af 4 høner sig skruk og Hr Farmer ilede med at supplere deres 4 egne æg med 20 fra andre silkehøns i andre farver.
Dog måtte vi pakke hele hønsegården ind i fuglenet og sørge for at døren forbliver lukket, inden damerne kunne lægge sig ordentlig til rette.
Skader havde opdaget, at der var fast leverance af æg, i transportvenlige størrelser, og sørgede for at samle æg, såsnart damerne rejste sig fra rederne.
Nu må hanen, og den sidste lille silkehøne, nøjes med at være i hønsegården, men der er vidst også rigelig plads til de to.
Vi sørger for at levere ukrudt og andre lækkerier til dem. Det er der så rigeligt af i haven, at vi ikke løber tør før til vinter:-)
Og apropos ukrudt, afholdt vi jo i weekenden de første Store Plantedage. Det var drønhyggeligt og meget effektivt. Mere herom om et par dage, hvor planen over åbningsdagene indtil september også bliver offentliggjort.
Haven og dyrene kalder...
Mange glade forårshilsener
fra Den Lille Bitte Farm.
Nyhedsbrev for Maj måned.
Haven blomstrer, vækster vælter op af jorden og både firbenede og tobenede har travlt med at få det maksimale ud af foråret.
Vi har fået nye beboere:
Kaninerne Benny og Sonja er flyttet fra deres liv som højtelskede frikaniner i en lejlighed i Brønshøj til Vestsjælland. Jeg forelskede mig i dem, lige som jeg ellers havde besluttet mig for kun at have angorakaniner. De to (løvehoved-)kaniner er simpelthen for charmerende til ikke at ryge gennem nåleøjet til farmen.
Det er planen, at de skal holde Bailey med selskab efter at have vænnet sig til både det udendørs liv og os.
Efter at have boet på mit ( kolde) kontor og har udforsket undersiden af skrivebord, væv og alt muligt andet er de på dagsophold i en løbegård ved siden af det store kaninanlæg. om nogle dage bliver de tre kaniner præsenteret for hinanden og vil være under nøje overvågning indtil kaninsammenføringen forhåbentlig lykkes. Vi krydser fingre. Bailey trænger til selskab og Benny og Sonja fortjener at komme ud og grave huler og springe omkring.
Hanmarsvinene har for alvor indtaget deres voksende westernby, men må snart indskrænke sig lidt. Marsvineanlægget bliver delt i to, så de to hunmarsvin, Yui og Basse, kan få deres egen bydel.
De er nogle år gamle og det er ikke planen, at de skal have unger. Det kan give komplikationer, når de er op i årene og ikke har haft unger før. I stedet vil de på et tidspunkt få selskab af nogle andre hunmarsvin og ellers bare få lov at leve det gode marsvineliv m frisk luft og socialt samvær m både mennesker og marsvin. Marsvinene er flyttet fra en lejlighed i Køge til os. De har, som kaninerne, været vant til at kunne løbe frit omkring. Om dagen holder de skildpadderne med selskab i en løbegård i skildpaddeanlægget og sørger for at slå græs og mælkebøtteplanter, så de ikke vokser de 4 skildpadder over hovedet og om natten huserer de i deres bur i Slyngelstuen. også de vil rykke permanent ud i løbet af de kommende dage.
Andegården, der har stået gabende tom siden jul, har også fået nye beboere; moskusandrikken Julius og landanden Anders og deres damer er flyttet ind. De har kun været her et par uger og har allerede nået at hilse på ræven og fået revet hele den ene side af deres gård op under stormen og vi har kunne tilbringe nogle dage med at ræve- og stormsikre gården endnu mere.
I weekenden kom de for første gang ud af gården og blev præsenteret for "søen", som ligesom andegården har været alt for tom alt for længe.
Ved siden af andegården har de store høns endelig fået deres egen domicil og silkehønsene virker til at være ret tilfredse med at have den lille hønsegård for sig selv.
Det er planen at de hurtigtvoksende kyllinger skal flytte ud til de 3 store høns så snart temperaturen er kommet lidt højere op. Det bliver dejligt for både mennesker og kyllinger. De store høns må hellere nyde det rolige liv før deres gård bliver invaderet af over 20 teenagere med krudt i gumpen.
I næste weekend, d. 13. og 14. maj, får Den Lille Bitte Farm fornemt besøg af en flok store og små have-hjælpere: der skal graves, plantes, sås og hygges. Vi glæder os meget til at få hjælp, indtage bålmad og kagebord og kunne tilbringe en herlig, solrig weekend med de mange små og store farmere omgivet af blomstrende frugttræer og glade dyr.
Kig endelig forbi og se, hvad vi har nået,
når vi har åbent i pinsen. Se åbningstider
i opslaget nedenfor. Åbningstider i Juni
og Juli følger snart.
Mange forårsglade og - travle hilsener fra
Sandy og resten af Den Lille Bitte Farm.
Påskebesøg:
Vejrguderne var med Den Lille Bitte Farm og både dyr og mennesker opførte sig eksemplarisk.
Kyllingerne havde været så venlige at forlade deres æg dagen inden påsken og var til stor glæde for både store og små.
Selv skildpadderne forbarmede sig over os og nåede alle 6 at beære os med deres selskab i løbet af påsken. Den allermindste og allerældste fik sågar smagt lækkert frisk grønt for første gang siden de gik i hi i efteråret.
Obelix var som altid frisk på en trækketur og nød at blive nusset om og få serveret frisk forårsgrønt af små børnehænder.
Både store og små geder havde en fest med alle de besøgende, der gav dem rugbrød og andet godt. Er sikker på at de står i stalden og brokker sig over det faldende serviceniveau nu hvor det igen kun er farmerfamilien, der står for forplejningen og hønsene vil sikkert give dem ret.
Kaninen Bailey, der ellers er til den tilbageholdende side, kom glad frem og fik grønt.
Marsvinene flyttede ud i deres western-anlæg, men var en smule overvældet og krævede en del overtalelse i form at lækkerier og tålmodige børn.
Af hensyn til både to- og firbenede vil marsvine-konceptet blive ændret lidt, men mere herom i næste nyhedsbrev. Mon ikke vi har også har fået bygget endnu et westerninspireret marsvinehus inden da :-)
Og Katten, Kalinkaj, og hunden, Chicha, kunne næsten ikke være i deres pelse af glæde over at kunne blive kløet og leget med ad libitum. De holdt sig i nærheden af de gavmilde små hænder og faldt lykkelige i søvn rundt omkring på matriklen, såsnart gæsterne forlod gården.
Lige så glade var/er vi,deres ejere, der har nydt at se alle gæsterne tumle omkring, drikke kaffe og spise hjemmebagt på gårdspladsen og dele glæden ved Den Lille Bitte Farm med os.
Vi er jo stadig ganske nye og konceptet er under udvikling, så alle smil og positive tilbagemeldinger er af stor betydning.
Vi sluttede påsken af med en køretur i det Høngske og en god fornemmelse i maven.
Mange forårsglade dyrehilsener
fra os på
Den Lille Bitte Farm
