Chicha, hunhunden, der var hanhund som hvalp...
(og Nielsen, hendes kattehvalp).
En historie om at finde den perfekte hund.
Jeg er vokset op med hunde, politihunde; Super veltrænede hanhunde af racen schæfer.
Jeg har tidligere haft en terrier og en labrador. Begge, selvfølgelig, hanhunde.
For hunhunde var vidst noget utilregnelige og møgbesværlige, når de havde deres menstruation; min kære far, politimanden, har ved flere lejligheder malende beskrevet, hvor effektivt hunhunde kan tiltrække sig hanhundes opmærksomhed og bruge alle kneb til i samme peioder at komme ud af huset, hvorfor de på det nærmeste kræver mandsopdækning i samme periode.
Ergo: Mit barndoms hjems politihund var udgangspunktet i min søgen efter den helt rigtige hund til min egen lille familie, da jeg efter en årrække uden hund, endelig skulle skrive "hundeejer" på mit visitkort igen.
Lykken ville, at en bombe-han og hunhund "kom til" at parre sig og dermed muliggjorde at jeg kunne få fingrene i en lækker lille hvalp med politihunde-agtige gener. Ganske vidst en blanding ml en labrador og en schæfer, men race-renhed er ikke en af mine mærkesager, så Pyt!!
Den lille familie tog på hvalpekig, fik udpeget de ledige hanhundehvalpe og jeg forelskede mig hovedkulds i hvalpen, der blev døbt Chico.
Efter adskillige hvalpebesøg kunne vi en dejlig efterårsdag hjembringe den af mig allerede meget omtalte lille hanhundehvalp.
Min søn, Oliver, spurgte henkastet om hunde egentlig godt kunne være hermafroditter og hans megakloge mor, mig, svarede vidst noget med at det havde hun aldrig hørt om, men den åh-så-vigtige tap kunne godt være meget lille! og svær at få øje på, når hvalpene var ganske små.
Point for hurtigt svar, synes jeg. Trods alt.
Min dyrekyndige veninde, Mie, måtte selvfølgelig se det lille vidunder og var derfor på besøg samme dag.
Efter behørig "Nåååh- en" så hun mig dybt ind i øjnene og sagde:
"Du ved godt, at det er en hun hund, ikke.?"
Hvad kan jeg sige? Kærlighed gør blind.
Jeg havde simpelthen ignoreret alle tegn på , at Chico var af hunkøn.
Forelsket havde jeg valgt ikke at høre, at ejeren havde sagt "hun er derovre", når vi skulle se hende..(jeg gik ud fra, at han vidste at kønnet var af ekstremt stor betydning og jeg havde jo sagt, at jeg ville købe en hanhund) og jeg havde heller ikke ligefrem vendt bunden i vejret på den lille, for at checke at alt var som forventet.
Men, når det er sagt: det eneste, der er i vejen med hunden, der en kort periode af sit liv hed Chico, var at hans madmor havde nogle latterlige fordomme om hunhunde.
De halvårlige menstuations- og løbetidsrelaterede gener er ikke tilnærmelsesvist så irriterende, som hanhundes konstante letten ben op ad alt og markering over for andre af samme køn.
Vi bor langt fra nærmeste hundeejende nabo og har aldrig haft problemer med at holde hanhunde ude eller hende inde. Når det ikke lige handler om mad. Men det er en helt anden historie.
Chicha er faktisk mere interesseret i sine kæmpe pinde, sin orange frisbee og sin mad, end i andre hunde og vil hellere lege med kattene, passe på sine fritgående høns, ænder og kaniner, end at løbe rundt med en anden hund.
Hun er overhovedet ikke nær så velafrettet, som mit barndoms hjems politithunde, men det er vidst ikke hendes skyld :-)
I øvrigt staves hendes navn Chicha og ikke Chica (selvom det udtales sådan).
Da vi opdagede Chichas køn, spillede Oliver et gyser- spil, der hedder FNAF. En af hovedkaraktererne er en psykopatisk kylling, der hedder Chica!!!
Morale:" Det er ikke altid, det man ønsker, der gør en mest lykkelig" og
mor har åbenbart ikke altid ret.