Ponyerne hedder Ribs (4 år) og Obelix (20 år)
Shetlandsponyer
Racen stammer fra Shetlandsøerne, Skotland
Ponyerne hedder Ribs (3 år) og Obelix (20 år)
De er Shetlandsponyer
Racen stammer fra Shetlandsøerne, Skotland
Det har fra starten været planen, at der skulle være ponyer på farmen.
Den ene grund er, at undertegnede så kan leve en gammel drøm ud om at kunne have sine egne kilder til hesteterapi og en anden er, at muligheden for at dele min kærlighed til bløde muler og hestehår med andre mennesker, især små af slagsen.
Af samme grund har jeg været kritisk med hensyn til, hvilke ponyerne der skulle græsse i folden ;hestebid og vilde trækponyer er sjældent vejen frem, hvis man vil overføre sin hestekærlighed til små gæster.
Skæbnen ville det, at en rideskole med shetlandsponyer skulle af med en af sine stjerner, Obelix på dengang 18 år, og jeg, heldige kartoffel, fik tilbuddet om at købe ham.
Udover at være en rolig og børnevenlig ridehest, brillerer Obelix med at være en habil kørepony. Han har kørt og opvist i både 1 og flerspand, har kørt konfirmations- og bryllupskørsel og været med til at køre flere yngre modeller til.
Da jeg forlængst er vokset fra shetlandsponyer som rideheste, var det oplagt at gribe chancen og lære at køre ponyvogn.
Især fordi Obelix´nu forhenværende ejer, Paul Andersen, tilbød at undervise mig i den ædle kunst.
Faktisk nægtede han at “udlevere” Obelix før han var sikker på, at jeg havde styr på både Obelix og kørslen, for at undgå at vi (ponyen og jeg) blev uvenner og eventyret endte skidt:-)
Nogle vintermåneder gik med ture på bane, i skov, ved strand og på vej og kyndig vejledning i både almen ponykundskab og -kørsel, samt sideløbende bygning af stald og anlægningen af fold og så skete det tadaaaa..
En kølig forårsdag kunne vi sige velkommen til Den lillebitte Farms nyeste beboere og største dyr, indtil videre.
For at Obelix ikke skulle føle sig ensom, fik vi lov at låne den yndige Ribs med. Selvom hun viste sig at være en lille bestemt dame, har vi selvfølgelig for længst overtaget hende også og er i fuld gang med at køre hende til.
Sidste år fik Fru Farmer en hestevogn, der kan spændes bag både en og to ponyer, så vi glæder os meget til en dag at spænde begge ponyer foran og køre en tur i nærområdet med den (til den tid) nyistandsatte vogn med hele familien eller små og store gæster.
Hjemmesiden er i rivende udvikling, og den bliver forbedret hver dag. manglende tekst, dårlig brugeroplevelse mm. bliver løst så hurtigt som muligt.
Tak for tålmodigheden - Oliver B Nielsen