…
Angora, dværg-rex og løvehovedkaniner,
Angora kaninen kommer fra Tyrkiet og løvehoved kaninen fra Belgien
…
Angora-og løvehovedkaniner
Angorakaninen stammer fra Tyrkiet og løvehovedkaninen fra Belgien
Da Fru Farmer, alias Sandy, er uldnørd, er de fleste af vore kaniner angorakaniner.
Angorakaninerne har et meget venligt gemyt og ser super-nuttede ud med totter på ørene og kroppene pakket ind i en sky af uld. Angorakaninen er den eneste kanin, hvis hår bliver ved med at vokse. Da de heller ikke fælder, er man nødt til at klippe dem hver tredie måned, hvor deres hår er 7-9 cm.
Om vinteren klipper vi dem dog ikke helt tæt, så de har lidt at varme sig på.
Angorakaninens uld er en fiber i luksusklassen, blød og silkeglat og 8 g mere isolerende end fåreuld.
Måske er Du stødt på undertøj af angora-uld.
Vi har pt de to forældre-kaniner: Snebold og Sarah og deres 4 unger: hannerne: Brødrene Snebold (de ligner hinanden så meget, at vi ikke kan kende forskel på dem) og Frk Sne og Frk Sølv.
Sarah ( bor med sin gode ven Chinchilla, der er en dværg-rex, og sine to døtre, i frugthaven , hvor de har gravet en stor underjordisk lejlighed under deres lille “hundehus”. De sover i hulen og bruger den til at krybe ned i, når det er for vådt, for koldt eller for varmt at være ude.
Når der er mad på programmet kommer de dog alle frem.
Da drivhuset blev ryddet for vinteren, flyttede Snebold ind i det med en masse jord og græstørv og en hule.
Han lader til at være fuldt ud tilfreds og meget mere afslappet og tilnærmelig, end da han gik i en lille løbegård og kunne lugte hunnerne.
Et af vinduerne er skiftet ud med net, så han kan stadig nyde den friske luft og lidt regn på ørerne.
I det vi kalder “kaninbjerget” bor løvehovedkaninen Benny. Han har lige mistet sin ven og sambo: Xenia, men får snart selskab af en eller flere af ungerne. Både Benny og Chinchilla er kastrerede, så de kan bo sammen med både hanner og hunner, hvis disse opfører sig ordentlig. Kaniner er kolonidyr og skal bo sammen med andre kaniner for at trives, så henover vinteren vil vi finde ud af, hvem af de store unger, der bedst kan sammen med Benny.
Brødrene Snebold er flyttet midlertidigt ind i en af ponyernes bokse. Ponyerne bor alligevel udenfor.
Det er planen, der der skal bygges en endnu større kaningård med mulighed for at grave og bo i huler og så meget plads at flere hunner kan leve sammen der.
Mange siger, at man ikke kan sætte flere kaniner sammen uden først at neutralisere dem. Vores erfaring er dog, at kaniner sagtens kan finde ud af at bo sammen, når de har plads nok og et hus/hule til hver kanin.
Der skal sættes kameraer op i den store, nye kaningård, så vi og vore gæster kan følge lidt med i, hvad kaninerne laver, også når de er gået under jorden.
Hjemmesiden er i rivende udvikling, og den bliver forbedret hver dag. manglende tekst, dårlig brugeroplevelse mm. bliver løst så hurtigt som muligt.
Tak for tålmodigheden - Oliver B Nielsen