Velkommen til Den lille bitte Farm og tak fordi Du giver dig tid til at kigge herind.



Den 1. Januar 2022 blev Den lille bitte farm en realitet. Indtil da havde den kun boet i mit hoved og i min pc.


I virkeligheden er der to små bitte farme.

Den første er den virtuelle. Det er den, Du har besøgt nu: Hjemmesiden.

Den anden er den fysiske farm beliggende i Høng v Slagelse.

På hjemmesiden vil Du kunne følge med i, hvad der sker på den fysiske farm.


Du vil få mulighed for at følge med i den besøgsgård, der vil tage imod gæster fra sommeren 2022 og følge dyrerne og deres oppasseres liv og levned.

For Den lille bitte Farm er mere end noget andet dyrernes sted, hvor vi prøver at skabe levevilkår, så tæt på deres naturlige miljø, som det er os muligt.


Det gør dem gladere og langt mere underholdende, synes vi.

så underholdende, at vi gerne vil dele det med andre, der ikke lige har samme mulighed for dyrehold, som os, eller som af andre grunde vil bruge lidt tid på at følge dem her.

Det at have og holde dyr kaster altid en masse historier, projekter og erfaringer af sig. Lidt ligesom børn gør :-)

og ligesom børn er dyr forskellige.


Vi synes derfor, det er på sin plads indledningsvist at præsentere dyrerne for Jer:

Klik på Om Dyrene på hjemmesidens forside, hvis Du vil vider mere om Marsvinet Plet og dets nye liv og venner, Angorakaninen Blues kæreste og hans forsøg på at grave huler og Dværggeden Bobs svingende vægt eller nogle af de andre originalers liv og levned.

Stay tuned, som man siger.