De vilde marsvin (september 2022)


Måske har du læst om dyreforsøget:de vilde hanmarsvin, længere nede på denne side eller måske har du simpelthen set dem med dine egne øjne. 

Uanset hvad vil jeg lige ile med en opdatering.

Altså: 9 hanmarsvin blev, foruden Plet som desværre ikke er blevet set i lang tid,

sat ud i en løbegård med små marsvinehytter oa.

Planen var, at de lige skulle vænne sig til at det nu var deres fodrings, vandings og løb- i sikkerhedssted inden de for alvor blev lukket ud i den store farlige verden.

Nogen fik ikke checket løbegården ordentlig, så næste dag eller cirka deromkring var hanmarsvinene allerede igang med at udforske området omkring løbegården.

Vi åbnede derfor lågen til løbegården før tid, så de ikke længere behøvede at kravle gennem et lille bitte hul i et hjørne af gården.

De var jo stadig små og med den hastighed, de åd sig gennem græs og mælkebøtteblade, ville de snart sidde fast i hullet. Mon ikke farmens katte ville nyde at få et lille marsvin serveret fastklemt i buret. 


I nogle dage så vi kun et par marsvin hist og her, kredsende omkring hunmarsvine-anlægget og gik vidst alle rundt og troede, at nogle af områdets vilde dyr, eller førnævnte katte, havde mæsket sig i gnaverne.

Men så...på aften -dyrerunden, hvor ænder og høns får mad og bliver lukket inde i sikkerhed for ræven og vi siger godnat til kaniner og ponyer, talte vi....

1,2,3....9 marsvin, der stod og snakkede lidt med hunmarsvinene og lige checkede madbeholdningen i deres løbegård ud.

Og nu, nogle måneder senere, er der stadig 9.

De huserer i krattet ved siden af gnaverafdelingen, spiser grønt v. vandhullet og løber nogle runder om hunmarsvinene og kaninerne, for at se om der ikke skulle være kommet et hul siden sidst. Og,det bør tilføjes at de bliver rundere og rundere med tiden og mere og mere ligner Plet i hans velmagtsdage.

Rent faktisk er de en del rundere end hunmarsvinene og spørgsmålet er , om hanmarsvin generelt har tendens til runde former, om det skyldes at hunmarsvinene løber sig slanke fordi de har unger at passe eller om det ikke skyldes grønt ad libitum. Formentlig en kombination.


Inden længe skal nogle af marsvineungerne videre til andre hjem (giv endelig lyd, hvis du vil overtage et par stykker :-)), hunnerne flytter ind i en mere isoleret bolig og hannerne..tjah...får nok et isoleret hus, hvor de kan blive i eller løbe ind og ud af, som de lyster. 


Nå ja.. og hanmarsvinene har fået nydeligt selskab af kæmpekaninen Sanchez, som også kredser rundt om en hun og ellers bevæger sig frit omkring på matriklen. Han indtager oftest morgenmåltidet v. siden af hanmarsvinene og hopper gerne rundt omkring huset indtil vi kommer ud og serverer maden.  


Sålænge, der er styr på hunnerne og mad i skålene, ved vi nogenlunde, hvor hangnaverne befinder sig :-)











Om dyreforsøg og marsvinemylder (maj 2022)


Nu skal man jo ikke være professor i marsvin for at regne ud, at et lille hanmarsvin og 3 hunmarsvin hurtigt bliver til rigtig mange.

Efter at have konstateret, at der blandt marsvineungerne var nogle hanner og disse havde alderen til det, blev hanner og hunner skilt ad.

En af ungerne havde desværre været lidt for fremmelig og gjort hunmarsvinet uden navn ( nu kaldet moder-marsvinet) med unger.

Foråret og varmen begyndte at indtræffe sig på Den lillebitte farm og tanken om at lave en udendørs sommer-residens for marsvinene ligeså.


Samtidig faldt undertegnede over en række you tube klip om en gård i Holland, der med stor succes havde deres marsvineflok gående frit blandt gårdens andre dyr. Blandt sidstnævnte var bl.a. et pumastort kattedyr, hunde og fjerkræ.


Den lillebitte farms marsvine-plan består derfor nu i at indrette en udendørs marsvine-voliere, så det lever op til beboernes krav om at kunne gemme sig, være i tørvejr, samt have plads og mulighed for at boltre sig.

Ved siden af skal hannerne have en bolig, de kan gå til og fra, spise i og søge ly om natten.


Begge projekter i i fuld gang med at blive realiseret, godt hjulpet til af nogle hanmarsvin, der erklærede at de mente tiden var inde og fandt et uopdaget hul i deres løbegård til at møde den store vilde verden udenfor.


Følg med i historien om de anarkistiske (og stadigt særdeles levende) hanmarsvin og deres møde med verden i form af lækkersultne katte, interesseret hund og muligheden for at stikke af for bestandigt. Og i tilblivelsen af et marsvineanlæg, der til forveksling ligner et børneværelse, der er blevet overtaget af gnavere i flere størrelser.








Må jeg præsentere Plet... og de andre Marsvin… (vinter 2022)



 

Plet er på nuværende tidspunkt det dyr, der har været længst i husstanden og derfor det første dyr, jeg vil præsentere.

 

For 7-8 år siden lovede jeg min datter, Isabella, at hun måtte få marsvin. Da marsvin er et flokdyr, vil det sige 2 marsvin og da hun jo godt ville gøre dem tamme (og fordi vi har et blødt punkt for dyrebørn generelt) skulle de være så unge som muligt.

 

På det tidspunkt havde vi boet i lejlighed i 1 år og jeg var begyndt at synes, at vi manglede dyr i vore liv. Faktisk havde min søn, Oliver 2 skægagamer og vidst nok en knæler, men de kunne ikke helt fylde kæledyrstomrummet.

Desværre havde ingen af de nærmeste dyrehandler marsvineunger, så Isabella måtte vente ...og vente.

Indtil hun en dag, da vi tilfældigvis var i en dyrehandel for at shoppe insekter til skægagamerne, opdagede at de netop havde fået indleveret marsvineunger.

Valget faldt på Plet og hans bror Cocio.

 

Som De fleste andre marsvin i landet, boede de i et (ganske vidst af de store versioner af) gnaverbur m et lille hus og diverse tilbehør. De blev tit taget op og fik lov til at løbe rundt på Isabellas værelse og blev ganske tamme.

Da vi 8 måneder senere flyttede i et stort lejet hus med ditto have, var de ude i en dertil indkøbt overdækket løbegård, så snart vejret tillod det.

En særlig varm sommeraften, blev vi enige i at lade gnaverne sove under semiåben himmel.

Desværre fik de i løbet af natten hjælp til at bryde ud af indhegningen (eller opdagede et hidtil uopdaget hul i indhegningen, hvem ved...) og var til vores store gru…på den forkerte side af indhegningen morgenen efter.

Løbegården stod i et hjørne af haven i skygge af buske og træer og lige ved siden af var der marker, så langt øjet rakte. Plet og Cocio rumsterede i buskene og virkede til at nyde livet.


Christian viste her et hidtil uopdaget talent for kæledyrsindfangning, idet han højlydt hældte marsvinefoder op i deres madskål og derefter lagde sig på lur udstyret med et stort fiskenet og imponerende sindsro (taget i betragtning at han skulle køre på arbejde 15 min senere og endnu ikke havde fået vådt eller tørt).

Plet blev indfanget, men hans bror har siden levet La Vida Loca i nærheden af Tølløse. Eller er blevet føde for et dyr højere oppe i fødekæden.

 

Og sådan gik det til, at det stakkels marsvin levede ene og alene de næste 4 år af sit liv indtil vi …hurraaa.. flyttede ind på den lille bitte farm.

De første tre måneder brugte vi bl.a. på at bygge andegård, hønsegård og kaningård til de dyr, vi havde akkumuleret i den tid vi boede i det lejede hus OG en gedestald og tilhørende fold til de geder, som jeg i et anfald af moderkærlighed havde lovet Isabella længe før vi fandt farmen.


Og lille Plet var stadig ene og alene i sit bur eller lejlighedsvist i den ekstra sikrede løbegård.

Indtil skammen indhentede mig og jeg byggede en marsvinestald (3,5 gange 1,5m stor) med Isabella.

Måske har Du set den marsvinedokumentar, der findes på Netflix..det har vi og siden har vi ikke set os tilbage, som man siger.


Plet blev sat sammen m en hun og hendes to døtre..og har siden fået to unger med sidstnævnte. De ligner hinanden som to dråber vand og derfor går under fællesnavnet: Fie og Mie. Inspireret af tvillinger fra hr. Matthesens Ternet Ninja.

Deres Mor, som bare hedder det, er ikke vild med Plet og har derfor ikke villet have ham som far til sine unger.

Vi overtog dem sammen m et han-marsvin, som desværre ikke kunne med Plet og derfor måtte et andet sted hen.

Den foreløbige status er derfor:

6 marsvin lever i fin harmoni i deres stald og ser betydeligt mere aktive, fornøjede og klædeligt runde ud. Til trods for minusgrader og vintermørke.

Planen er at bygge en udegård i forlængelse af stalden til i løbet af foråret og ellers at inddele dem i hanner og hunner. Når De voksne altså ikke lige skal date hinanden.

På billedet ses Fie, Mie, Plet og Prik. Med undtagelse af Plet er alle blevet større siden 

To be continued….